Det er nok ikke gåt nogens næse forbi, at der fra EU’s side (med pres fra erhvervslivet) er et ønske om at trække lidt i håndbremsen på nogle af de regulativer som har været undervejs i nogle år, særligt når det kommer til afrapportering med fokus på bæredygtighed.
Af Zacharias Westerby
Partner – Produkt & Konceptudvikling
+45 26 35 59 75 / zaw@footprint.dk
Udfordringen med ESG kan være, at det pludselig skaber en konkurrencemæssig ulempe for Europæiske virksomheder, hvis de skal konkurrere på markedsvilkår i en verden som pludselig er præget af told- og handelskrig. Her er stramme krav til f.eks. miljø og bæredygtighed i mange tilfælde fordyrende for drift og produktion, som derfor direkte går ind og påvirker prisen og derved konkurrenceevnen på verdensmarkedet.
Omnibus-initiativerne har til formål at reducere og forenkle det administrative arbejde forbundet med ESG og hermed styrke konkurrenceevnen. Herunder at virksomheder som skulle afrapportere på ESG fra 2025 ikke skal før 2027, under lempede vilkår. Indtil videre er det dog kun et forslag fra EU-kommissionen og ikke endelig vedtaget. D. 29.04.2025 blev de første Omnibus-forslag vedtaget, som netop betyder at de kommende krav der var, ikke længere er gældende. Læs mere her: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/esg/lovkrav/hvad-er-esg-omnibus
For nogle virksomheder handler ESG blot om at overholde de krav som der var på vej, ikke mere, ikke mindre, da de ser det som et bureaukratisk og fordyrende tiltag. Men skal vi så bare skyde ESG til hjørnet hvis Omnibus-initiativerne vedtages? Ikke nødvendigvis, hvis du spørger os.
Vi oplever en del virksomheder, som frivilligt ønsker at arbejde med deres ESG-politik med den modsatte holdning: at det netop styrker deres konkurrenceevne. Men også fordi de rent faktisk ønsker at gøre en forskel igennem bæredygtige tiltag for mennesker, miljø og arbejdsprocesser.
Som vi plejer at sige her i Footprint: ESG og bæredygtighed bør ikke kun være drevet af krav, men også ønsket om at gøre en positiv forskel og se de positive muligheder det kan skabe for jeres forretning. Det er bestemt også muligt at have fokus på økonomisk udbytte med sin ESG-politik. Herigennem:
Særligt for virksomheder som netop ikke er ramt af krav, er der netop mulighed for at vinde på ESG, da hele essensen af at arbejde frivilligt med det skaber grobund for et styrket omdømme af jeres forretning. Derudover også at i som virksomhed ikke skal føle jer presset over et kommende krav, gør at i nøje kan overveje jeres ESG-politik og arbejde med det i et overskueligt tempo. Det vigtigste er, at i har en realistisk plan og viser at i som virksomhed oprigtigt ønsker at gøre en forskel via handling.
Så for at konkludere på spørgsmålet om hvorvidt man som virksomhed skal droppe sit fokus på ESG, bare fordi der bliver lempet for kravene? Så er vores anbefaling nej, hvis du stadigvæk ønsker at gøre en forskel for mennesker og miljø og samtidig finde muligheden for at styrke jeres forretning på det. Det kan være at der er områder i jeres ESG-politik som giver mening at lempe på, hvis timingen gør at det lige nu vil være en større udgift for jer at implementere (f.eks. ved udskiftning af udstyr til drift og produktion). Men en ESG-politik tænkt ind som et kontinuerligt fokuspunkt i jeres langsigtede forretningsstrategi kan sagtens stadigvæk have sine fordele for jeres forretning.