Identitet skabt i fællesskab
Hos Footprint tror vi på, at det bedste strategiske fundament skabes på baggrund af en veldefineret identitet, herunder vision, mission. værdier og eksistensgrundlag. Hernæst er det altafgørende at involvere sine medarbejdere i processen for at skabe engagement blandt de mennesker, der skal være med til at bringe strategien i mål. Derfor er mySupplys redefinering af deres corporate identity skabt i samarbejde med både medarbejdere og ledelse - en identitet som alle parter kan se sig selv i og genkende fra deres dagligdag og derfor også en identitet der med større sandsynlighed vil blive understøttet af både adfærden, kommunikationen, kulturen og udtrykket fremadrettet.
Kommunikationsstrategien
Som et led i mySupplys øgede fokus på marketing, afholdt vi en workshop i samarbejde med blandt andet virksomhedens salgs - og marketingteam. Målet var at definere deres primære og sekundære målgrupper, beslutningstagere og influenter, personaer og dertilhørende value proposition canvas. Workshoppen skulle skabe et solidt strategisk udgangspunkt for marketingeksekveringen, ligesom den skulle bidrage til at skabe en virksomhedspræsentation, målrettet mySupplys primære målgrupper.
Hvordan illustrerer man fremtidens automatisering af dataudveksling?
Slutproduktet af vores workshops og den strategi vi udarbejdede sammen mySupply, var nyt præsentationsmateriale, som skulle illustrere og beskrive værdien af den SaaS-løsning de tilbyder.